Renault Danmark

Vælg en side

Formel 1-VM 2019 er inde i dens mest hektiske fase. Efter grandprix´er i Frankrigs og Østrig med bare en uges mellemrum, er der nu en kort pause inden det britiske grandprix i næste uge. Herefter går der 14 dage inden Tysklands Grand Prix, der bare otte dages senere følger af Ungarns Grand Prix.

Midt i disse syv uger med løb kommer det britiske grandprix på Silverstone. For Renault F1 Team er det sæsonens nemmeste opgave rent logistisk, for der er kun cirka 40 kilometer fra team-hovedkvarteret i Enstone (billedet) til Silverstone-banen.

Renault F1 Teams hovedkvarter ligger midt i den såkaldte Motorsport Valley, hvor fem andre Formel 1-teams og en lang række andre motorsports-virksomheder også har hovedkvarter. Kevin Magnussens Haas-team ligger i Banbury 20 kilometer fra Silverstone, Williams ligger i Grove (60 km fra Silverstone), Red Bull i Milton Keynes (25 km), Mercedes i Brackley (12 km) og Racing Point har hovedkvarter lige overfor hovedindgangen til den britiske Formel 1-bane.

Det sidste team med hovedkvarter i England, McLaren, ligger i Woking syd for London, hvor man har cirka 120 km til Silverstone.

Der er mange fordele ved at have hovedkvarter i Motorsport Valley. En lang række af sportens underleverandører holder til i samme område, og det gør samarbejdet nemmere, når men også geografisk er tæt på hinanden.

Og måske endnu vigtigere: Det er nemt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Der bor rigtig mange Formel 1-mekanikere og ingeniører i Motorsport Valley, og de kan skifte job uden at skulle flytte bopæl.

En nylig undersøgelse fra den britiske Motorsport Industry Association viser, at der er over 40.000 ansatte i engelsk motorsport, der omsætter for i alt cirka 75 milliarder kroner.