Renault Danmark

Vælg en side

Kevin Magnussen og Renault Sport F1-teamet er på plads i Singapore, hvor 15. afdeling af Formel 1-VM 2016 afvikles i weekenden. Gadebanen i Marina Bay-kvarteret har hele 23 sving – flere end nogen anden F1-bane. Da mange sving gør Marina Bay til den næst-langsomste bane i VM-serien, hvor kun gadebanen i Monte Carlo har en lavere gennemsnitshastighed.

“Men det er samtidig et af de fysisk hårdeste løb i sæsonen,” siger Kevin Magnussen. ”Det varer tæt på to timer, og med de få korte langsider, er ikke mange muligheder for at slappe af. Samtidig er det på grund af de mange sving en svær bane, hvor man kan let kan komme til at lave fejl. Men det er fint – jeg kan godt lide gadebaner.”

Singapores Grand Prix starter klokken 20 lokal tid og køres på en bane, der er oplyst af hundredevis af projektører. Det sene starttidspunkt betyder, at kørere og teammedlemmer har en mildest talt alternativ døgnrytme i Singapore.

”Vi bliver på europæisk tid – vi går i seng tidligt på morgenen, sover til over middag og ankommer til banen ved 16-tiden, når det er formiddag i Europa. På den måde undgår vi jetlag,” forklarer Kevin, der ser optimistisk på sine chancer i weekenden.

”Jeg tror Marina Bay er en bane, der passer bedre til os end Monza for 14 dage siden. Jeg håber vi kan være med midt i feltet!”