Renault Danmark

Vælg en side

Kevin Magnussens sidste løb for Renault Sport F1, Abu Dhabis Grand Prix i denne weekend på Yas Marina-banen, byder på specielle udfordringer. Løber starter i dagslys klokken 17.00 og kører gennem skumringstimen for at slutte i mørke. Når solen går ned falder asfalts-temperaturen markant, og det har stor indflydelse på dækkene.

”Men det er noget, vi er meget opmærksomme på allerede under træningen,” fortæller Magnussen. ”I vores evaluering af de tre dæktyper der er til rådighed her i Abu Dhabi – ’soft’, ’super-soft’ og ’ultra’soft’ – tager vi højde for, at asfalten bliver koldere i løbet af de cirka 100 minutter grandprixet varer.”

I dagslys har kørerne som regel et tonet visir i styrthjelmen for at spare øjnene og have det optimale udsyn. I VM-serien eneste deciderede natte-løb, Singapores Grand Prix, er visiret omvendt klart.

”Det giver lidt problemer med visiret her, fordi lyset ændrer sig under løbet,” siger Magnussen. ”Men da jeg kørte her i 2014, fandt vi en løsning med en tyndt, tonet ’rib-off’ visir, som var sat uden på det rigtige visir. Det kunne jeg så rive af, da mørket begyndte at falde på.”