Renault Danmark

Vælg en side

Bane: Marina Bay

Længde: 5,065 km

Distance: 61 omgange

Antal sving: 23

Historie: Singapore kom ind i Formel 1-kalenderen i 2008. Man konstruerede en gadebane i Marina Bay tæt på byens centrum, og Singapores Grand Prix blev det første Formel 1-løb efter mørkest frembrud. Løbet starter klokken 20.00 lokal tid, og hundredevis af projektører lyser den fem kilometer lange bane op. På grund af den sene start på både træning, kvalifikation og løb forsøger alle i det store Formel 1-cirkus at blive på europæisk tid mens de er i Singapore: Man går i seng tidligt om morgenen lokal tid, og sover til midt på dagen.

Fokuspunkter: Med hele 23 sving og kun få og relativt korte langsider, vægtes downforce højere end topfart i Singapore. Bilerne justeres derfor til maksimal downforce med ’stejle’ vinger. De mange sving betyder samtidig, at Marina Bay er en af de hårdeste baner i VM-kalenderen for bremserne.

Dæk: Ultra-soft, super-soft, soft

Start (dansk tid): 14.00

Renault og Singapores Grand Prix: Renault vandt med Fernando Alonso bag rattet det første Singapore Grand Prix i 2008 (billedet). Fra 2011-13 vandt Sebastian Vettel løbet tre gange i træk i en Red Bull med Renault-motor.

Renault-kørernes aktuelle placering i VM: Nico Hülkenberg: Nummer 10 (34 point) / Jolyon Palmer: Nummer 19 (0 point)

Renaults aktuelle placering i konstruktør-VM: Nummer 8 (34 point)

Nico Hülkenberg siger: ”Det er et meget specielt grandprix og sæsonens eneste deciderede natteløb. Vi ser ikke meget til dagslyset mens vi er i Singapore, for vi sover til middagstid, og tager så direkte på arbejde.”

Sidste år: Nico Rosberg (Mercedes) vandt foran Daniel Ricardo (Red Bull-Renault) og Lewis Hamilton (Mercedes). Renault-teamets Kevin Magnussen scorede med 10.-plads et VM-point, mens hans teamkammerat Jolyon Palmer sluttede på 15.-pladsen.

Vidste du: De mange sving giver en relativt langsom gennemsnitshastighed for Singapores Grand Prix (160 km/t i 2016). Det betyder, at løbet som regel er årets længste – for at nå op på den sædvanlige grandprix-distance på lige over 300 km, varer Singapores Grand Prix som regel tæt på to timer (der er den maksimale grænse for et Formel 1-løb). Det lange løb, de mange sving og de høje temperaturer betyder, at kørerne kan tabe sig helt op til fire kilo på de to timer.