Renault Danmark

Vælg en side

Bane: Sochi Autodrom

Længde: 5,848 km

Distance: 53 omgange

Antal sving: 19

Historie: Rusland kom efter et langt tilløb ind i Formel 1-kalenderen i 2014. Allerede i 1980´erne arbejdede man med planer om et gadeløb omkring Den Røde Plads i Moskva, men de russiske myndigheder nåede aldrig til enighed med Formel 1-arrangørerne. Da Sochi ved Sortehavs-kysten fik tildelt Vinter-OL 2014 besluttede man at anlægge en Formel 1-bane ved samme lejlighed, og Sochi Autodrom kører forbi flere af OL-arenaerne inklusiv den spektakulære skøjtehal (billedet).

Fokuspunkter: Sochi Autodrom er med flere lange, lige strækninger en uhyre hurtig gadebane, hvor topfarten når op omkring 340 km/t og gennemsnitshastigheden ligger over 200 km/t. Der er mere end 800 meter fra startlinjen til det første reelle sving, der efterfølges af et langstrakt, lynhurtigt højfartssving, hvor bilerne accelererer op til næsten 300 km/t. Banen er også præget af en række vinkelsving, der typisk tages i tredje gear.

Dæk: Soft, super-soft, ultra-soft

Start (dansk tid): 14.00

Renault og Ruslands Grand Prix: Hjemmebane-helten Daniil Kvyat, der nu kører for Toro Rosso, stod i 2014 for Renaults hidtil bedste resultat i det russiske grandprix, da han i sin Red Bull-Renault kom i mål på femtepladsen.

Sidste år: Nico Rosberg vandt løbet for Mercedes. Kevin Magnussen scorede med en syvendeplads årets bedste resultat for Renault, og blev efterfølgende kåret til ’Driver of the Day’. Hans teamkammerat Jolyon Palmer blev nummer 13.

Vidste du: Ruslands præsident Vladimir Putin er F1-fan og fast gæst ved det russiske grandprix. I november 2010 fik han mulighed for at prøve en af Renaults Formel 1-biler ved en opvisning i St. Petersborg.