Renault Danmark

Vælg en side

Bane: Autodromo Hermanos Rodriguez (Mexico City)

Længde: 4,304 km

Distance: 71 omgange

Antal sving: 17

Historie: Det første mexicanske Formel 1-løb blev kørt på autodromen i Mexico City 1962. Det indgik ikke i VM, og fik en tragisk optakt, da den lokale helt, den blot 20-årige Ricardo Rodriguez, omkom under træningen. Fra 1963 til 1970 var Mexicos Grand Prix med i Formel 1-VM, men det blev droppet efter en skandaløs afvikling i 1970. Tilskuerne invaderede banen, og en avis skrev efterfølgende, af løbet blev afviklet med ’menneskelige autoværn’ – tilskuerne placerede sig simpelt han klods op af banen! Banen og sikkerhedsforanstaltningerne var forbedret, da Mexicos Grand Prix blev genoptaget i 1986. Økonomiske problemer betød at løbet forvandt igen i 1992, men det vendte tilbage på den delvist nybyggede bane i 2015.

Fokuspunkter: Mexico City er 2200 meter over havets overflade, og er dermed den højest beliggende Formel 1-bane. Den tynde luft betyder, at vindmodstanden er mindre end på alle andre baner, og på den lange langside når bilerne op over 350 km/t. Bilerne justeres til næsten maksimal downforce, men på grund af den tynde luft, er vejgrebet ganske lavt, og bilerne føles derfor meget ’levende’ i svingene.

Dæk: Ultra-soft, super-soft, soft.

Start (dansk tid): 20.00

Renault og Mexicos Grand Prix: Riccardo Patrese (billedet) og Nigel Mansell vandt i henholdsvis 1991 og 92 Mexicos Grand Prix i Williams-biler med Renault-motorer.

Renault-kørernes aktuelle placering i VM: Carlos Sainz Jr: Nummer 9 (54 point) // Nico Hülkenberg: Nummer 11 (34 point)

Renaults aktuelle placering i konstruktør-VM: Nummer 7 (48 point)

Nico Hülkenberg siger: ”Jeg fik gåsehud, da jeg i 2015 kørte ud på banen i Mexico for første gang. Der er en utrolig stemning, og mexicanernes glæde og entusiasme er fantastisk.”

Sidste år: Lewis Hamilton vandt foran sin Mercedes-teamkammerat Nico Rosberg. Renault-teamets Jolyon Palmer og Kevin Magnussen sluttede på henholdsvis 14.- og 17.pladsen.

Vidste du: Banen i Mexico City offiicelt hedder ’Autodromo Hermanos Rodriguez’ – opkaldt efter brødrene (’hermanos’) Ricardo og Pedro Rodriguez? De kørte begge Formel 1 – og de omkom begge i racerbiler, Ricardo i 1962 og Pedro i 1970.