Renault Danmark

Vælg en side

Bane: Bahrain International Circuit

Længde: 5,412 km

Distance: 57 omgange

Antal sving: 15 ( seks venstre, ni højre)

Historie: Bahrain blev i 2004 det første land i Mellemøsten, der kom med i Formel 1-VM. Man byggede på rekordtid en moderne bane udenfor hovedstaden Manama, og Bahrains Grand Prix blev allerede i sit første år i VM-kalenderen kåret som sæsonens bedst organiserede løb. Da Formel 1-VM havde 60-års jubilæum i 2010 forlængede man banen med næsten en kilometer, men året efter vendte man tilbage til det oprindelige layout. I 2014 gik man over til at starte løbet klokken 18.00 lokal tid, og det slutter således i mørke.

Fokuspunkter: Bahrain International Circuit har hele fire langsider, hvor bilerne runder 300 km/t, så topfart er en afgørende faktor. De mange sving belaster dækkene, men problemet er blevet mindre, efter man i 2014 gik over til at afvikle hovedparten af løbet efter mørkets frembrud, hvor asfalttemperaturen er lavere end i dagslys. De bedste overhalingsmuligheder kommer for enden af de fire langsider.

Dæk: Medium, soft, super-soft

Start (dansk tid): 17.00

Renault og Bahrains Grand Prix: På vej til sine to VM-titler for Renault vandt Fernando Alonso Bahrains Grand Prix i både 2005 og 06 (billedet). I 2012 og 13 vandt Red Bull-køreren Sebastian Vettel Bahrains Grand Prix med Renault-motorer.

Sidste år: Nico Rosberg vandt løbet for Mercedes. Renault-kører Kevin Magnussen startede fra pitten, og kom i mål på 11.-pladsen, men hans teamkammerat Jolyon Palmer kom slet ikke til start på grund af tekniske problemer på opvarmningsrunden.

Vidste du: Kongeriget Bahrain består af i alt 33 øer i den persiske golf. Næsten 90 procent landet består af ørken. Der bor cirka 155.000 mennesker i hovedstaden Manama.