Renault Danmark

Vælg en side

Pirelli, der leverer til hele Formel 1-feltet, vil nu gøre deres dæk-udbud mere overskueligt.

De seneste år har Formel 1-dækkene til tørvejr haft eksotiske navne som hyper-soft, ultra-soft, super-soft, soft, medium, hard og super-hard. Ud fra banens udformning, asfaltens beskaffenhed og klimaet udvalgte man inden hvert løb, hvilke tre af de syv dæktyper, man ville udbyde til hvert grandprix.

Til den kommende sæson har man droppet hard og super-hard, der sjældent eller aldrig kom i brug. Der er altså nu fem dæktyper (’compounds’) og man vil fortsat udvælge og medbringe tre af disse til hvert grandprix.

De fem typer vil stadig have en intern kode (C1 til C5), men det nye er, at de tre typer der kommer i brug i hver grandprix-weekend uanset compound, vil hedde soft, medium og hard.

Pirelli vil stadig give dækkene hver deres farvekode, og i den kommende sæson vil dæk-skriften på hard være hvid, medium vil være gul (billedet) og soft vil være rød.

Det ny system vil gøre det langt nemmere for tilskuere og TV-seere at følge med i løbene og dækstrategien.

Ud over de fem tørvejrs-compounds har Pirelli stadig to dæk til vådt føre –intermediate’ til fugtig bane og ’wet’ til regnvejr.