Renault Danmark

Vælg en side

I weekenden d. 14. og 15. juni 2018 køres finalen i årets Formel E mesterskab. Det foregår i New York på banen i Brooklyn med udsigt til Frihedsgudinden og Manhattans imponerende skyline. For Renault bliver det samtidig den sidste optræden i Formel E mesterskabet, i hvert fald indtil videre, for man har valgt, at øge satsningen på Formel 1 og overlader ved samme lejlighed Formel E aktiviteterne til alliancepartneren, Nissan.

2017/18 sæsonen er den fjerde i mesterskabet historie og måske også den hidtil vanskeligste for e.dams Renault-teamet, der har varetaget Renault fabrikkens deltagelse i det innovative mesterskab for elektriske Formel racerbiler. I de tre forgående sæsoner vandt teamet mesterskabet, i år slutter man med lidt held på 4. pladsen. Ligeledes har teamets bedst placerede kører, Formel E mesteren fra 2015/16, Sebastien Buemi, mulighed for at avancere til 3. pladsen i kørernes mesterskab (med en teoretisk mulighed for at blive nr. 2).

Men især på grund af den kolossale succes, teamet har oplevet i Formel E, hvor Sebastien Buemi med 12 løbssejre fortsat er klart den mest vindende kører i Formel E historien, håber man selvfølgelig på, at kunne sige farvel og tak for denne gang med et par topresultater. Uanset man gør det eller ej, takker man af med manér, netop på grund af den fornemme indsats og de imponerende resultater, man har opnået i de fire år, mesterskabet har fundet sted.

Kundeteam står stærkt
Der er i øvrigt store muligheder for, at kundeteamet, Techeetah, som benytter Renaults Formel E racerbiler, og fører mesterskabet, både for kørere og for teams, vil kunne triumfere begge steder. Techeetahs resultater dokumenterer, at bilen ingenting har fejlet. E.dams teamet har haft visse udfordringer, men ret beset er det gået udmærket på det sidste, hvor især Buemi har været med fremme hver gang.

I New York vil Jean-Eric Vergne og Techeetah kunne køre mesterskabet i hus. For især Sebastien Buemi er løbene omvendt en særlig stor udfordring. Der blev kørt på den til anledningen etablerede bane i Red Hook langs havnefronten overfor Manhattan allerede sidste år, men dengang kunne Buemi ikke være med pga. kontraktlige forpligtelser i WEC. Så for ham er det første gang, der skal køres i ”The big Apple”. Imidlertid er schweizeren ikke helt tabt. For banen er rettet til i forhold til i fjor, den er også blevet længere (2,373 kilometer), så de øvrige deltageres forhåndskendskab er ikke så stor en fordel som havde banen været uændret.

BUEMI Sebastien (che) Formula E team Renault E.DAMS, casque helmet during the 2018 Formula E championship, at Zurich, Switzerland from june 9 to 10 – Photo Gregory Lenormand / DPPI

PROST Nicolas (fra) Formula E team Renault E.DAMS, portrait during the 2018 Formula E championship, at Zurich, Switzerland from june 9 to 10 – Photo Eric Vargiolu / DPPI

Farvel til Nico Prost
New York E-Prix bliver et farvel for Renault til Formel E. For Nico Prost vedkommende bliver New York ePrix også et farvel til e.dams teamet. Nicos far, den firedobbelte Formel 1 verdensmester Alain Prost, har været medejer af teamet siden opstarten for fire år siden og det var naturligt, at hans søn kørte den ene af racerne.

Nico Prost er startet fra pole-position tre gang og tre gange er det lykkedes ham at vinde et E-Prix. Sammenlagt har han været i spidsen over 286 kilometer. Men Alain Prost har som Renault ambassadør valgt, at sælge sin ejerandel af e.dams teamet ved overgangen til Nissan, han er allerede trådt ud af den ledende rolle, han ellers besad, og ved samme lejlighed tager teamet også afsked med Nico Prost.

Eurosport viser begge løbene i New York LIVE i den bedste sendetid lørdag og søndag aften. Forinden vises også kvalifikationen LIVE. Og vi vender naturligvis tilbage med et review på Formel E finalen her på siden.

Udsendelsesplanen ser sådan ud på Eurosport 1:
Lørdag d. 14. juli: 17:30-18:30: Kvalifikation Race 1 LIVE
Lørdag d. 14. juli: 21:15-22:40: Race 1 LIVE
Søndag d. 15. juli: 17:00-18:00: Kvalifikation Race 2 LIVE
Søndag d. 15. juli: 20:45-22:15

garage box during the 2018 Formula E championship, at Zurich, Switzerland from june 9 to 10 – Photo Gregory Lenormand / DPPI