Renault Danmark

Vælg en side

Når Renault e.dams Formel E teamet på lørdag d. 13. januar tager hul på 2018, foregår det sammen med mesterskabets 18 andre deltagere i den marokkanske by Marrakesh. Her afviklede man også i sidste sæson en afdeling af Formel E mesterskabet. Det skete i forbindelse med, at Marrakesh var værtsby for den globale klimakonference, COP22. Det gav det innovative mesterskab endnu mere opmærksomhed og selvom der i år ikke er klimakonference i Marokko, var det ikke svært for arrangørerne at beslutte, at succesen skulle gentages.

I fjor brillerede Renault ved, at tage sejren såvel som 4. pladsen i Marrakesh ePrix. Det var dengang Sebastien Buemi’s 2. sejr i træk, og allerede da tegnede der sig et klart billede af, at Buemi og Renault som regerende mestre endnu engang ville være målestokken for Formel E feltet. Sådan kom det som bekendt også til at gå.

Tilbage blandt vinderne
Derfor kom det bag på alle, ikke mindst teamet selv, at man i den grad skulle kæmpe mod overmagten, da den aktuelle sæson blev blæst i gang i begyndelsen af december med to løb i Hong Kong. Derfor er målet i Marrakesh helt klart: Renault skal tilbage blandt vinderne.

Hvor let en opgave, det går hen at bliver, vil først lørdagens løb indikere. Konkurrenterne er blevet stærkere og styrkeforholdet er anderledes end i sidste sæson, hvad også rivalerne fra Audi teamet måtte sande. Alt andet lige fik begge Renault kørere points med hjem fra Hong Kong – det kunne Audi ikke bryste sig af.

AMBIANCE during the 2017 Formula E championship, at Marrakech in Morocco, from november 11 to 12 2016 – Photo Jean Michel Le Meur / DPPI

Permanent bybane
Men der er en lang sæson foran, og banen i Marrakesh er mindre uforudsigelig end banen i Hong Kong. I Marrakesh havde man oprindeligt en meget simpel racerbane, anlagt som bybane lige op og ned af Kongens Have. Den blev i 2015 kraftigt ændret og renoveret, sådan der nu skal køres på en 3 kilometer lang permanent bybane.

Selvom sæson premieren i Hong Kong ikke gav de forventede resultater, var der dog positive signaler, som teamet har arbejdet videre på. Bl.a. kørte Buemi weekendens hurtigste omgangstid. Pålideligheden var imidlertid et vigtigt tema, derfor satser man på, at når det er løst, er Renault igen med i kampen om podieplaceringerne.

Følg med
I øvrigt er der lige en tilføjelse til løbskalenderen, som findes i forbindelse med optakten til den aktuelle sæson: Der skal også køres ePrix i Punta del Este i Uruguay, det sker d. 17. marts.

Vi følger op på 3. afdeling af Formel E mesterskabet her på siden. Desuden kan man også følge med i Formel E på Eurosport.

Udsendelsesplanen ser sådan ud på Eurosport 1:
9. januar 22:30-23:00: Optakt til løbet.
13. januar 16:00-16:15: Introduktion.
13. januar 16:15-17:00: Kvalifikation.
13. januar 17:00-18:15: Løb.
16. januar 18:00-19:00: Tilbageblik.

BUEMI Sebastien (che) Formula E team Renault E.DAMS ambiance portrait podium during the 2017 Formula E championship, at Marrakech in Morocco, from november 11 to 12 2016 – Photo Jean Michel Le Meur / DPPI