Renault Danmark

Vælg en side

Kevin Magnussen er en af kun to kørere i verden, der har erfaring med hele tre af de nuværende fire motorer i Formel 1. Han debuterede i 2014 for McLaren, der dengang kørte med Mercedes-motorer. Sidste år prøvede han ved et par lejligheder McLarens nye Honda-motorer, og i år kører han som bekendt med Renault-power. ”Det er en unik situation, at have arbejdet med så mange forskellige motorfabrikanter, siger Kevin. ”Det er svært at sammenligne dem, for de var på hvert deres udviklings niveau. MEN – min nuværende Renault-motor føles rigtig god,” fortsætter den motor-erfarne dansker.

Den anden kører med erfaring fra tre af de nuværende motorer? Romain Grosjean – han kørte i 2014 for Lotus, der brugte Renault-motorer. Sidste år skiftede Lotus til Mercedes og i år kører franskmanden for Haas-teamet, der arbejder sammen med Ferrari.