Renault Danmark

Vælg en side

Med Tysklands Grand Prix – det sjette løb på otte uger – overstået, er Formel 1-folket nu gået på ferie. Det næste løb køres i Belgien 28. august, og inden da er alle i Formel 1 sendt på ’tvungen ferie’: Af hensyn til mekanikere, ingeniører og andre i det store cirkus kræver reglementet simpelt hen, at alle Formel 1-fabrikker i de kommende uger skal lukke helt ned i 14 dage. De enkelte teams kan selv bestemme, hvor de lægger de 14 dages ferie, men de skal holdes i sammenhæng.

Der må i ferien ikke arbejdes på bilerne, i vindtunnellen eller i designafdelingen, hvor næste års model allerede er under forberedelse. Det eneste arbejde der er tilladt på fabrikken, er almindelig vedligeholdelse af bygningerne.

”Man tager de 14 dages pause meget seriøst – jeg må vist ikke engang sende en email til teamet i denne periode,” fortæller Kevin Magnussen.