Renault Danmark

Vælg en side

”Det er en meget speciel bane. Og meget spændende!”

Kevin Magnussen var begejstret, da han torsdag formiddag kom tilbage til pitten på Baku-banen efter den såkaldte ’track walk’ med sne Renault Sport F1 Team-ingeniører. Den nye bybane i Azerbaijans hovedstad, der med seks kilometer er den næst-længste i Formel 1-VM, byder på masser af udfordringer, og Magnussen og co undersøgte alle sving, kantstene og afkørselsarealer.

”Der er nogle meget snævre sving og der er nogle ekstremt lange lige stræk. Mange af de nye baner i Formel 1 er ganske ens, men her er noget, der er helt anderledes. Meget spektakulært,” sagde K-Mag efter gåturen i strålende solskin.

”Det bliver en stor udfordring at køre her, for murene står de fleste steder klods op af banen. Der er ikke plads til at lave fejl…,” fortsatte Magnussen, der indleder træningen til det første Formel 1-løb i Azerbaijan fredag klokken 11 dansk tid.