Renault Danmark

Vælg en side

Kevin Magnussen er efter en kort påskeferie i Dannmark klar til anden afdeling af Formel 1-VM 2016, der køres i weekenden i Bahrain. 2.-påskedag blev tilbragt på gokartbanen Roskilde Racing-center, hvor Kevin deltog i ’Racing for Marcus’, et PR-arrangement for lillebror og gokartkører Marcus Mose. Her fik de fremmødte fans mulighed for at komme tæt på Danmarks nye formel 1-stjerne. Interessen for Kevin Magnussen og Formel 1 er steget eksplosivt i Danmark i de seneste uger, og den officielle Kevin Magnussen Fan Club har allerede tusindvis af medlemmer. Renault-teamet har også bemærket den massive K-Mag opbakning fra Danmark. ”You and your awesome fans have been totally brillant so far!” tweetede teamet i sidste uge.