Renault Danmark

Vælg en side

Motorreglementet i Formel 1 strammes yderligere op i 2018. For at forbedre motorernes pålidelighed og samtidig sænke omkostningerne, har hver kører i princippet nu kun tre motorer til rådighed til de 21 løb. Det er en mindre end i 2017, hvor der samtidig kun var 20 løb.

I Formel 1-reglementet består en motor – der i F1-sprog kaldes ’power-unit’ – af seks nærmere beskrevne komponenter (fx ’forbrændingsmotor’ og ’turbolader’). Der er tre – eller for nogle komponenters vedkommende kun to – eksemplarer til rådighed, og de må skiftes rundt, men når den fjerde (eller for nogle komponenters vedkommende tredje) komponent tages i brug, falder straffen.

Straffen for at bruge flere end de tre tilladte komponenter er tab af startplaceringer på gridden. Første gang en af de seks komponenter udskiftes, koster det 10 pladser og efterfølgende koster hver udskiftning fem pladser.

Der er igen i år fire motorfabrikanter med i Formel 1: Renault, Mercedes, Ferrari og Honda. Japanerne leverer kun til Toro Rosso-teamet, men de tre øvrige har delt resten af de ni teams mellem sig. Mercedes har udover sit eget team kontrakt med Williams og Force India, Ferrari har sit eget team plus Haas og Sauber og Renault har fabriksholdet plus Red Bull og McLaren.

Mens Mercedes og Ferrari leverer motorer til teams, der ikke kan udfordre dem i VM, har Renault en andre strategi: Red Bull og McLaren ligner på forhånd to af Renault Sport F1´s hårdeste konkurrenter i 2018.

Samarbejdet med Red Bull startede i 2007, og har foreløbig resulteret i 55 grandprix-sejre, fire VM-titler for konstruktører og fire VM-titler til Sebastian Vettel (2010-13). Siden 2016 har de Renault-motorer Red Bull kører med officielt været opkaldt efter TAG-Heuer.

McLaren (på billedet bag Renault Sport F1-kører Jolyon Palmer i 2017), der er det næstmest vindende team i Formel 1-historien (kun overgået af Ferrari) kører i 2018 deres første sæson med Renault-power.